Daddelmarcipan er en skøn konfektmarcipan, som ikke tager mange minutter at fremstille.
Du kan spise den som den er, eller du kan lave konfekt af den.
Daddelmarcipan kan rulles og formes på samme måde som den almindelige lyse marcipan, som vi kender fra butikkerne. Konsistensen er den samme.
Du kan tilsætte al mulig forskellig smag og pynt.
Prøv for eksempel at tilsætte lidt lakridspulver og tril den til små kugler, som du overtrækker med hvid chokolade.
Eller lav din egen variation med noget andet lækkert.
På fotoet har jeg trillet min daddelmarcipan til en rulle, som man kan skære skiver af. Ovenpå har jeg pyntet den med halve smuttede mandler.
Ingredients
- 100 g smuttede mandler
- 75 g dadler uden sten
Instructions
- Findel de smuttede mandler i en minihakker (eller en foodprocesser) – Lad den køre ca 3-4 min. indtil mandlerne er helt malet til mel.
- Tilsæt dadler og kør et par minutter igen, indtil dadlerne er findelte og det hele har samlet sig i en fast masse.
- Lad være med at køre for længe – det kommer der ikke noget godt ud af.
- Hvis massen har svært ved at samle sig kan du tilsætte et par dråber vand.
- Saml marcipanen i en kugle eller pølse og pak det ind i film.
- Sæt marcipanen på køl i min. 2 timer – så er den klar til brug.
- Opbevares i køleskabet pakket ind i film.
© 2024 Mette under månen