Om Mette under månen

Hej!

Mit navn er Mette Karmark Wenderby, og det er mig, der skriver her på bloggen.

Jeg har startet denne blog for at dele.

Jeg deler alt fra madopskrifter til mine dybeste tanker om livet. 

 

De helt grundlæggende oplysninger om mig

Jeg bor i en lille lejlighed ved fjorden i Aalborg Vestby.

Jeg studerer anvendt filosofi på Aalborg universitet.

Jeg er uddannet socialpædagog og master i ledelses- og organisationspsykologi.

 

Jeg er kæreste med Carsten.

Jeg er mor til Emma og Mille.

Og jeg er bonusmor til Line og Jens.

Alle vores skønne unger er blevet voksne og fløjet fra reden.

Jeg bliver glad helt ind i hjertet, når de kigger forbi.

 

I vores hjem har vi et motto:

“Vi skal have det godt – Hver dag!”

Og det har vi.

Men den slags kommer jo ikke af sig selv.

Guderne skal vide, at jorden har rystet under mig. Men jeg har altid rejst mig op igen. Og det er blandt andet dét, jeg vil dele med dig. 

 

Livet ifølge Mette

Denne blog handler om, hvordan jeg oplever livet. Hvordan jeg mærker det, og hvordan jeg håndterer det.

Jeg har grædt mere end de fleste.

Men jeg har også grinet og elsket mere end de fleste.

Jeg er sådan et menneske, der tager livet ind.

Sådan virkelig.

Så det kan mærkes!

 

OK – Indrømmet!

Nogle gange diskuterer jeg lidt for meget med virkeligheden.

 

Men jeg øver mig i at være nærværende og i fred med det hele.

Måske kan jeg inspirere dig til at gøre det samme – Altså øve dig.

 

Jeg er modig og stærk, men samtidig sårbar. Jeg lever ikke bare med hjertet på klem – Det står piv-åbent, og jeg elsker dybt og inderligt. 

Hvis noget strider imod mine grundlæggende værdier, løber jeg lige ind i ilden og tager de tæsk, der følger med.

 

Her på bloggen skriver jeg om de store ting i livet: kærligheden, døden, længslen osv. 

Men du kan også finde indlæg om ting, der måske virker små, men som er værd at lægge mærke til. Det kan fx være duften af kaffe om morgenen eller en regndråbe på et blad.

 

Under månen

Måske har jeg allerede fanget dig.

Måske synes du også, at livet skal leves – med alt hvad det indebærer.

Eller måske undrer du dig bare over, hvorfor jeg har valgt at kalde min blog “Mette under månen”.

 

Jeg synes, at månen er så smuk, som den hænger der.

Helt stille.

I sit rene, hvide lys.

Det er forunderligt, hvordan du kan rejse væk, men månen følger stadig med.

Uanset hvor du er, så ved du, at når mørket falder på, så lyser månen ned på dig fra sit hjem blandt stjernerne. 

Tænk at vi kan leve vidt forskellige liv i hvert vores land, med flere tusinde kilometer imellem os, og stadig kigge op på den samme måne.

Det er sådanne tanker, der overvælder mig. 

 

Står du også under månen?

Har du prøvet at stå og kigge op på månen og pludselig føle dig meget lille?

Tanken om, at vi er ét med universet, kan være både uoverskuelig og smuk på én gang.

Navnet “Mette Under Månen” refererer til dén følelse.

 

Jeg er meget taknemmelig over at være her.

I dette univers.

Midt i det uendelige.

Lige præcis her – Under månen – Sammen med dig.

 

Mit mål med tilværelsen er, at finde en måde at leve i fred.

Med naturen.

Med mine medmennesker.

Og med mig selv.

 

Jeg ønsker en verden, der er styret af kærlighed, mildhed og glæde.

Men det kan være så kompliceret at være menneske på jorden.

Der er så mange tanker og følelser, at skulle forholde sig til.

Og det er så her DU kommer ind i billedet! 

Kom, Tag min hånd.

Lad os gå lidt ad vejen sammen – under månen.