Var det noget med en lækker brunch? Så kunne denne græskarkerne-scramble måske indgå, som en del af den. Servér den med ristet brød og ketchup. Du kan også prøve at skifte ketchuppen ud med en sød chilisauce eller en stærk sriracha.
Pynt evt. med lidt purløg.
Ingredients
- 100 g græskarkerner
- 1 dl plantedrik (fx havremælk)
- 1 spsk gærflager
- ½ tsk salt
- ½ tsk løgpulver
- ½ tsk gurkemeje
- Olivenolie til stegning
Instructions
- Udblød græskarkernerne ved enten at lægge dem i koldt vand i køleskabet natten over, eller ved at hælde kogende vand over dem, og lade dem stå i blød i 10-30 min.
- Skyl de udblødte græskarkerner i rent koldt vand.
- Blend græskarkerner, plantedrik, gærflager, salt, løgpulver og gurkemeje til en grødet masse. (Det tager lidt tid – Vær tålmodig og giv din blender små pauser indimellem.)
- Varm lidt olivenolie op på panden og hæld massen på.
- Steg massen imens du rører i den og vender den.
- Når massen har samlet sig i klumper, og der begynder at komme lidt stegeskorpe her og der, er din scramble færdig.
- Servér den varm med ristet brød og ketchup.
- Pynt evt med lidt purløg.
© 2024 Mette under månen