Et skønt farsbrød helt uden kød.
Ingredients
- Dej:
- 250 g hvedemel
- ½ tsk salt
- 1 tsk bagepulver
- 150 g koldt plantesmør
- ½ dl plantemælk
- Fars:
- 1 dl quinoa
- 2 dl vand til kogning
- 1 grøntsags-bouillonterning
- 1-2 tsk sennep
- 3 tsk soyasauce
- 300 g champignon
- 2 mellemstore løg
- ½-1 tsk salt
- 1 tsk sukker
- 200 g fast tofu
- 1½ dl havregryn
- ½ tsk friskkværnet peber
- 75 g mandler
- 3 tsk loppefrøskaller
- 2 spsk sherry
Instructions
- Start med at lave dejen:
- Bland mel, salt og bagepulver i en skål.
- Skær det kolde plantesmør i småstykker og smuldr det i melblandingen.
- Saml hurtigt dejen med plantemælken.
- Læg låg på skålen og stil den i køleskabet min. 1 time.
- Imens dejen er på køl laver du farsen:
- Bring quinoa i kog i en lille kasserolle med 2 dl vand og 1 grøntsagsbouillon-terning.
- Skru ned for varmen og læg låg på kasserollen.
- Lad quinoaen koge videre ved svag varme indtil vandet er væk. Det tager ca. 10 minutter.
- Tag kasserollen af varmen, rør sennep og soyasauce i quinoaen og hæld det hele ned i en røreskål.
- Rengør champignonene og skær dem i småstykker.
- Rist champignonerne på en tør pande indtil noget af vandet er trukket ud af dem og fordampet.
- Drys salt på champignonerne lige inden du tager dem af panden.
- Læg champignonerne ned i skålen til quinoaen.
- Pil skallen af løgene, og hak løgene meget fint.
- Svits de hakkede løg på panden i lidt olie indtil de er blanke.
- Drys lidt sukker på de blanke løg og vend dem lidt rundt på panden.
- Hæld løgene ned i skålen til quinoaen og champignonerne.
- Hæld vandet fra tofuen og klem den lidt med hænderne, så lidt mere vand løber fra.
- Smuldr tofuen med hænderne, eller findel den i minihakkeren, og hæld den ned i farsen.
- Tilsæt nu havregryn og peber.
- Hak mandlerne fint i minihakkeren.
- Bland loppefrøskaller i de hakkede mandler.
- Hæld mandelblandingen ned i farsen og rør det hele godt sammen.
- Tag nu 1/3 af farsen fra og blend det sammen med sherryen.
- Hæld den blendede fars tilbage i den anden fars, og ælt det hele godt sammen.
- Stil farsen i køleskabet i ca 20 min.
- Rul dejen ud i et rektangel på ca 30×40 cm.
- Form farsen til en tyk pølse og læg den langs midten på dejen.
- Pak dejen omkring farsen.
- Læg farsbrødet på bagepapir med dej-samlingen nedad.
- Pensl med vand.
- Bag farsbrødet på nederste ovnribbe, ca. 40 min, ved 200 grader alm ovnvarme.
© 2024 Mette under månen