Det er super nemt at lave sin egen marcipan.
Smag og konsistens er som den marcipan du kender fra butikkerne.
Du kan tilsætte alle mulige slags smag. Prøv for eksempel med lidt lakridspulver, en lille sjat cognac eller noget andet lækkert, som du selv finder på.
Ingredients
- 200 g mandler
- 85 g sukker
- 1 dl vand
Instructions
- Lav et opkog af vand og sukker.
- Kog under omrøring indtil sukkeret er helt opløst.
- Tag gryden af varmen og lad sukkervandet køle lidt af.
- Smut mandlerne.
- Hak mandlerne i en minihakker eller foodprocesser i ca 3-4 min indtil de er blevet til mel. Stop et par gange undervejs og skrab sider og bund.
- Nu skal du bruge ca 4 spsk af den afkølede sukkervand . Tilsæt det 1 spsk ad gangen imens du hakker videre imellem hver skefuld.
- Når massen er fugtig og så småt begyndt at samle sig, er den færdig.
- Saml massen med hænderne og form den til en tyk pølse.
- Pak marcipanen ind i film og læg det i køleskabet i min 2 timer inden du spiser den, laver den til konfekt eller hvad du nu skal bruge den til.
© 2024 Mette under månen