Sød chilisauce er anvendeligt til mange forskellige formål.
Brug det for eksempel som tilbehør til kødretter eller forårsruller.
Du kan også bruge det til panering. Her starter du med at dyppe et stykke kød, eller hvad du nu vil panere, i sød chilisauce, hvorefter du ruller det i rasp og steger det.
Ingredients
- 100 g sukker
- 2 dl vand
- ½ dl lys eddike
- ½ tsk salt
- 1-2 spsk majsstivelse (maizenamel)
- 2-4 spsk vand til at røre majsstivelsen ud i
- 1-2 spsk tørrede chiliflager
Instructions
- Hæld sukker, vand, eddike, salt og chiliflager ned i en lille kasserolle og bring det i kog.
- Rør majsstivelsen til en jævning med lidt koldt vand (Jo mere majsstivelse du bruger, jo tykkere bliver din sauce).
- Rør jævningen i saucen og lad den koge et par minutter.
- Hæld den færdige chilisauce på et skoldet tætsluttende glas.
- Opbevar chilisaucen i køleskabet.
© 2024 Mette under månen