På en kold vinterdag gik jeg rundt og savnede sol og sommer.
Det måtte jeg gøre noget ved.
Derfor opfandt jeg solskinsboller.
Solskinsboller er gule som solen og de dufter skønt af citron.
Smagen er citron-frisk og en lille smule sød.
Det kan man da kun blive glad af – Det blev jeg i hvertfald.
Ingredients
- 1 dåse kokosmælk
- Saft og skal af 1 økologisk citron
- 1 banan
- 50 g gær
- ½ dl lunkent vand
- 650 g hvedemel
- 1 tsk vanillesukker
- 1 tsk gurkemeje
- 1 tsk salt
Instructions
- Skræl bananen og blend den sammen med kokosmælk, citronsaft og citronskal.
- Smuldr gæren og rør den ud i lunkent vand. Hæld gærblandingen ned i kokosblandingen.
- Bland hvedemel med vanillesukker, gurkemeje og salt.
- Hæld melblandingen i dejen og ælt det hele godt igennem.
- Lad dejen hæve tildækket ca 30 min ved stuetemperatur.
- Drys lidt mel på køkkenbordet og rul dejen ud til en lang pølse.
- Skær dejpølsen i 16 lige store stykker, og rul dem til boller.
- Sæt bollerne på bageplader beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket ca 30 min. ved stuetemperatur.
- Bag bollerne på midterste ovnribbe, ca 10-15 min ved 200 grader alm. ovnvarme
© 2024 Mette under månen