I 2015 rejste Carsten og jeg rundt på Cuba i 2 uger. Vi flyttede os fra sted til sted i en lejet bil.
Dette indlæg er del 2 af 4 om vores Cuba-rejse (Links til de øvrige dele findes nederst i indlægget).
Rejsen startede i Havanna, og nu sætter vi kursen mod Viñales.
At færdes på de cubanske veje er i sig selv en stor oplevelse.
Man ved aldrig, hvad man møder.
Det kan for eksempel være en hestevogn godt belæsset med sukkerrør.
Eller en løgsælger på cykel.
Eller en flok kvæg, der krydser vejen.
Alle mulige slags køretøjer så vi – og alle pladser blev fyldt op.
Det er lovpligtigt for cubanere at samle en blaffer op, og det benyttede mange sig af.
Bag på lastvognenes lad stod der gerne en hel flok, som havde fået et lift.
På vejen lavede vi en lille afstikker op på et bjerg. Vi passerede El Castillo de las Nubes, som er en restaurant, der ligner en borg. Helt oppe på toppen af bjerget fandt vi en lille kaffebar. Her nød vi den smukke udsigt og en kop kaffe. Der var også en swimmingpool, som kunne benyttes mod betaling.
Så ankom vi til byen Viñales. En lidt western-agtig by med en lang hovedgade (som jeg desværre ikke fik taget et billede af) fyldt med barer og restauranter.
Byens huse var malet i skrappe pastelfarver.
Vi skulle bo på en casa partikular (den cubanske udgave af bed and breakfast). Vi havde fået at vide, at der ikke var noget, der hed adresser i de mindre byer på Cuba, så vi måtte spørge os frem, for at finde Casa Esteban y Margarita.
Vi havde vores eget soveværelse og bad, men spiste i familiens dagligstue. Vores værter var ualmindelig søde og hjælpsomme, og hver gang vi skulle spise diskede de op med et stort udvalg af cubanske rettter. Meget mere end vi nogensinde kunne spise. Carstens favorit var de store flotte hummere, som vi fik til aftensmad, og min favorit var de stegte bananer, som vi fik om morgenen. (Ps. Du kan finde opskriften på stegte bananer her) .
På verandaen kunne vi slappe af i gyngestole og betragte livet omkring os. Der var også en tagterrasse med rigtig fin udsigt over nabolaget.
Viñales er kendt for tobaksmarkerne. De sjove stråhytter bruges til at tørre tobaksbladene i.
Udover tobaksmarkerne så vi også kaffe- og bananplantager.
Hov – der var han igen – Che Guevara.
Og så vrimlede det i øvrigt med gribbe.
Området omkring Viñales er utrolig smukt.
Et besøg på Hotel jazmines gør det muligt både at nyde en helt fantastisk udsigt og samtidig få sig et dyp i hotellets swimmingpool. Vi gav et lille beløb for at komme ind, da vi ikke boede på hotellet, og det var penge, der var rigtig godt givet ud.
Hos Finca Los Reyes købte vi kaffebønner og en kokosnød efter at have vandret i området bag farmen, der blandt andet bød på smukke udsigter og en klippehule.
Udover tobaksplantagerne og de smukke landskaber er Viñales også kendt for det store vægmaleri Mural de la prehistoria, som pryder en bjergside. Kønt er det bestemt ikke, men vi måtte alligevel lige forbi og se gøglet. Maleriet er 120 meter højt og 180 meter bredt. Det ligger i smukke omgivelser, hvor man også kan vandre eller se naturen fra hesteryg.
Lige i nærheden af vægmaleriet ligger den 46 km lange grotte Caverna de Santo Tomás , hvor man kan få lov til at klatre rundt med pandelampe og hjelm. Det skulle vi selvfølgelig også prøve.
Én af dagene tog vi en afstikker til stranden Cayo Jutias. På vej derud farede vi vildt og endte i en lille landsby, hvor der ikke var en eneste bil at se. Al transport foregik til fods, til hest eller med hestevogn.
Tilbage på de lidt større veje var der igen biler at se.
For at komme frem til Cayo Jutias må man først køre ad en 3 km lang dæmning, og så ender man lige direkte i paradis. Billederne taler vist for sig selv.
Efter nogle dage i det smukke Viñales gik turen videre gennem de grønne landskaber mod nye eventyr.
Næste stop var Playa Giron – Du kan læse indlægget om Playa Giron her.
Og dernæst Trinidad – Du kan læse indlægget om Trinidad her.
Hvis du endnu ikke har læst indlægget fra Havanna, så kan du finde det her.