Urtesmør er faktisk ret nemt at lave.
Og det tager tilmed ikke mange minutter.
Jeg elsker at have friske urter på min altan om sommeren, og en rulle hjemmelavet urtesmør er en rigtig fin måde at få dem brugt på.
Når du pisker fløden til smør bliver der et restprodukt (kærnemælk), som du kan hælde i dejen, hvis du bager brød, boller eller pandekager samme dag.
Urtesmør kan bruges til at stege i, til at smøre på et stykke brød, til at putte ned i en bagt kartoffel eller til at lade smelte ovenpå en steak.
Ingredients
- ½ l. piskefløde
- ½-1 tsk salt
- En håndfuld friske krydderurter
Instructions
- Rengør urterne og hak dem i småstykker.
- Pisk fløde, salt og halvdelen af urterne med el-pisker.
- Fortsæt med at piske indtil flødeskummet skiller og bliver til smørklatter , der svømmer rundt i kærnemælk.
- Saml smørret med hænderne og pres væsken ud af det.
- Læg de sidste urter på et stykke plastikfilm.
- Rul smørret til en pølse og rul pølsen i urterne på plastikfilmen.
- Pak filmen om smørret og opbevar det i køleskabet.
© 2024 Mette under månen