Bløde frugtboller med en dejlig sød og krydret smag af sukat.
Gode til eftermiddagskaffen, fødselsdag eller brunch.
Se også min opskrift på citronboller, som du finder ved at følge linket her.
Ingredients
- 750 g. hvedemel
- 50 g. gær
- 2½ dl mælk
- 50 g. sukker
- 150 g blødt smør
- 3 æggeblommer (eller 2 hele æg)
- Saft og revet skal af 1 økologisk appelsin.
- 100 g sukat (eller en anden slags kandiseret frugtskal)
- Æggestrygelse af 1 æg + 1 tsk vand pisket sammen med en gaffel
Instructions
- Lun mælken.
- Smuldr gæren i den fingervarme mælk.
- Tilsæt resten af ingredienserne.
- Ælt det hele godt sammen indtil dejen er ensartet.
- Lad dejen hæve tildækket et lunt sted ca. en halv time.
- Del dejen i 2 lige store klumper.
- Rul hver dejklump til en pølse.
- Del hver pølse i 12 lige store stykker og rul dem runde.
- Sæt bollerne på bageplader beklædt med bagepapir (husk afstand så bollerne kan hæve).
- Lad bollerne efterhæve under et viskestykke på et lunt sted i ca. en halv time.
- Forvarm ovnen til 225 grader (alm. ovnvarme).
- Pensl bollerne med æggestrygelse.
- Bag bollerne (én plade ad gangen) på midterste ovnribbe ca. 10-12 minutter.
© 2024 Mette under månen