hveder med et strejf af kanel og vanille

Hveder med et strejf af kanel og vanille

Jump to recipe

Hveder med et strejf af kanel og vanille er en opskrift, der opstod ved et tilfælde. På engelsk kaldes det serendipity, når man ved et tilfælde opdager noget godt. Jeg ved ikke hvad det hedder på dansk, men det var altså det, der skete!

Da jeg en dag ville bage mine helt almindelige klassiske hveder, var jeg nemlig løbet tør for kardemomme. I stedet tilsatte jeg lidt kanel og vanillesukker til dejen. Jeg havde ikke de store håb om, at dette ville gøre noget godt overhovedet, men nogle gange må man jo prøve noget nyt. Til min store overraskelse virkede det altså ret godt, så nu har jeg en opskrift mere på hveder.

Vil du hellere have den klassiske kardemommeversion, så erstatter du bare kanel og vanille med 1 tsk kardemomme.