Har du nogensinde prøvet at rejse ud, og vende hjem igen? Måske har du været på ferie i en uges tid. Eller måske endda på en længere rejse. Så kender du sikkert også følelsen af, at træde ind sit hjem, og mærke glæden ved, at det hele ligner sig selv. Det var sådan jeg havde det, da jeg vendte hjem efter 3 ugers ferie i Vietnam, og skrev dette:
Lykken er at vende hjem og se, at intet er forandret.
Lykken er, at solen står op og går ned præcis som den plejer.
Lykken er et langt varmt bad.
Lykken er nyvasket tøj.
Lykken er hjemmelavet porresuppe.
Lykken er at sove i min egen seng.
Lykken er et dyp i den kolde fjord.
Lykken er resterne af juleslikket, som jeg havde glemt, jeg havde.
Lykken er et kys i regnen.
Lykken er at vende hjem – men for at vende hjem, må man først rejse ud.
Først når man rejser ud, er man i stand til i sandhed at finde hjem.
Hjertet er fyldt med kærlighed og taknemmelighed, og nu ved jeg, at jeg er hjemme.
Vestbyen er mit hjem.