Her får du den perfekte opskrift på dadelkugler. Det er næsten for godt til at være sandt. Du skal hverken tilsætte sukker eller fedtstof og alligevel smager de som en drøm. Jeg siger ikke, at de er sunde – hvem ved i grunden, hvad sundhed er ?- men de er nok alligevel sundere end så meget andet, man kunne proppe sig med.
Dadelkugler er tilmed nemme at lave og så kan du jo altid variere dem med forskelligt fyld og pynt, som du selv finder på. Denne variant er med havregyn og mandler, men prøv dig frem med forskellige slags nødder, kokosmel, lakridspulver, vanilje eller hvad du nu har i gemmerne.
God fornøjlse – og velbekomme!
Ingredients
- 150 g. tørrede dadler uden sten
- 40 g. mandler
- 1 spsk kakaopulver
- ½ dl. havregryn
- evt. lidt havregryn til pynt
Instructions
- Hak mandler og havregryn til mel i minihakkeren.
- Tilsæt kakaopulver og dadler.
- Kør det hele i minihakkeren indtil dadlerne er finthakkede.
- Saml den smuldrede masse til små kugler.
- Rul evt. kuglerne i hele eller findelte havregryn.
- Opbevar kuglerne på køl i en beholder med tætsluttende låg.
© 2024 Mette under månen