lille norge

Lille Norge (og et makabert syn ved stranden)

Solen skinnede, da Carsten og jeg parkerede bilen på parkeringspladsen ved Lille Norge.

Lille Norge er en smeltevandsdal, der ligger i en klitplantage mellem Blokhus og Løkken i Nordjylland.

Vi startede vores vandretur ved lejrskolen på Kordalsvej.

Første stop var en lille bakke med en fin træstub-bænk, hvor man kunne sidde og nyde solens stråler og fuglenes kvidren. 

 

Det siges, at Lille Norge har fået sit navn, da en norsk kaptajn med hjemve genfandt sit Norge ved synet af skrænterne i dette område. 

lille norge

 

Vi fulgte stien i retning mod vandet. 

Køer i blød pels græssede i solen, og alt åndede fred. 

 

Endnu en bænk lokkede lidt længere henne ad stien. 

lille norge

 

Vi besluttede at følge sti 18 ned til stranden.

 

Snart kunne vi skimte klitterne.

lille norge

 

Men pludselig så stien sådan her ud:

lille norge

 

Der var mere vand end vi havde lyst til at gå igennem, så vi måtte ud på en lille omvej.

Men hvad gør det, når solen skinner!

 

Vi havde god tid, så vi kiggede os lidt omkring i området.

lille norge

 

Og snart fandt vi en ny sti. 

lille norge

 

Måske kender du den følelse, når man går gennem klitterne og ser det første glimt af vandet. Det elsker jeg bare…

 

Og ikke længe efter stod vi nede på stranden.

 

Sikke et fantastisk syn.

lille norge strand

 

Pludselig fik Carsten øje på noget, der lå i vandkanten.

 

Et dødt marsvin, som var ved at blive spist af en måge. 

 

Det mindede mig om, at vi jo allesammen skal dø en dag.

Jeg skal dø.

Og du skal dø.

På den måde er døden vores største sikkerhed. Men den er samtidig vores største usikkerhed, da vi ikke ved, hvornår det sker. Det skrev filosoffen Søren Kierkegaard en hel masse om. Han mente nemlig, at når vi forholder os til andres død, bør vi samtidig forholde os til, at vi selv skal dø. På den måde vil vi blive i stand til at leve et mere meningsfuldt liv.

Lidt længere henne lå endnu et dødt marsvin.

lille norge marsvin

 

Vi talte lidt om livet og døden, vendte snuderne tilbage mod klitterne og fortsattes vores vandring – taknemmelige over at være i live.

lille norge

 

På tilbagevejen gik vi ad sti 17.

lille norge

 

Vi passerede Anne Mettes bro.

lille norge anne mettes bro

 

Og hilste på et par tudser, der hyggede sig ved vandhullet.

lille norge

 

Og så gik det ellers ad stien tilbage til parkeringspladsen.

Fyldt op med glæde over at kunne vandre på dette smukke sted.lille norge

 

Vi hoppede ind i bilen, men på vej derfra gjorde vi dog lige et hurtigt holdt ved Guldagerhøj, som ligger lidt syd for området. Her nød vi udsigten fra toppen.

 

Tak for synet.

Tak for solskin.

Tak for fuglekvidder.

Tak for den friske luft.

Tak for broen, tudserne, mågerne og marsvinet. 

Tak for denne gang smukke Lille Norge.

 

 

 

3 Replies to “Lille Norge (og et makabert syn ved stranden)

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.