Hylden blomstrer, gøgen kukker og hjertet banker!
Når man sidder to elskende med tæerne i en rislende bæk og en pose friske jordbær i hænderne – ja, så kan alt andet være fløjtende ligegyldigt.
Vores gåtur på Panoramaruten ved Bramslev Bakker startede ved lystbådehavnen i Hobro.
En stejl trappe førte os hurtigt op i højden på turens første strækning.
Allerede efter få skridt åbenbarede sig den smukkeste panoramaudsigt over den blanke Mariager Fjord.
Hylden stod i blomst og forkælede vores næser med skønneste duft.
Vi passerede en mark med heste, som hilste os velkommen med nysgerrige blikke.
Under træerne fandt vi lidt skygge.
Turen gik let på toppen af bakkerne, hvor det ene fantastiske udsigtspunkt erstattede det andet.
Efter nogle kilometer kom vi til en golfbane.
Her skulle man være lidt opmærksom på skiltningen, for ikke at gå forkert, men vi var vakse og klarede det.
Vi snuppede en tår vand ved golfklubbens vandpost og fulgte asfaltvejen videre.
Efter godt en kilometer var der henvisning til stien igen.
Den bugtede sig gennem græsklædte bakker, der efterhånden ændrede sig til engområde, hvor gøgeurten tittede frem, og vandirisen stod klart i sine gule farver.
Stien blev erstatet af planker, der snoede sig over vådområdet.
En rislende bæk indbød til at få kølet vores varme fødder i det kolde vand.
De medbragte jordbær blev indtaget på dette smukke sted.
Efter bækken snoede stien sig igennem Bramslev Bakker.
Her så vi en mangfoldighed af træer og planter, som gjorde os glade helt ind i knoglerne.
Der var enebær, æbletræer, hyld, brombær, hybenroser, valmuer, engblomme og meget andet.
Sikke et øjenbad!
Ved traktørstedet Bramslev Bakker benyttede vi muligheden for at komme på toilettet og få lidt vand.
Vi bemærkede også den dejlige campingplads, som lå så fint lige der på toppen.
Fra campingpladsen fulgte vi stien, som snor sig mod Mariager Fjord.
På stien gik der får og lam og gumlede i det grønne.
Vi gik videre ad stien langs vandkanten mod Hobro.
Flokke af køer stod dovent og kølede benene i vandet.
Andre lå og svalede sig i skyggen under et træ.
På grund af varmen var der een (det kan muligvis have været mig, men jeg nævner ingen navne), der pyldrede lidt. Jeg siger dig, jeg var klam af sved! Næste gang husker jeg helt sikkert at tage en flaske vand med.
Nå, men bortset fra varmen, så vil jeg sige, at tilbageturen langs vandet var betydeligt lettere end turen udad gennem bakkerne.
Skulle du selv få lyst til at tage turen en dag, så ønsker jeg dig en rigtig god tur.
Nyd det, og kys det hele fra mig.
Ps. Panoramaruten er 10 km, og det tager omkring 3 timer at gå den.