Jeg kunne spise dem som slik! Så gode er de. Syltede rødløg er virkelig én af mine livretter.
For mig betyder det noget, at det jeg spiser ikke kun smager godt, men også ser indbydende ud.
Er du til smukke og smagfulde retter, så kommer du rigtig langt ved altid at have et glas syltede rødløg stående i køleskabet. De smager himmelsk, og den markante pink farve kan pifte enhver ret op.
Hjemme hos mig bruger vi syltede rødløg i burgere og sandwich, som tilbehør til kødretter, som topping på salater, på hotdogs sammen med ristede løg og meget mere.
En frikadelle kan pludselig blive helt smuk, hvis den anrettes med de pinkfarvede løg. Er du én af dem, der godt kan lide at smide et foto af din mad på facebook eller instagram, så kan denne opskrift blive din bedste ven. Syltede rødløg noget af det mest fotovenlige mad, der findes.
Du kan også bruge de syltede rødløg i bagværk. Én af mine favoritter er Carstens skovtursbrød, som ser flot ud og smager skønt med oregano og syltede rødløg på toppen.
Eller hvad med at smide en en håndfuld syltede rødløg ovenpå din pizza, lige inden du serverer den.
I nogle opskrifter skal man kun hælde kogende vand over løgene og ikke koge videre. Til det vil jeg sige, at de bliver altså ti gange bedre, hvis du lige tager dig tid til at koge dem godt igennem.
Fyld hellere løgene på flere små glas end i ét stort. Og sørg for kun at åbne ét glas af gangen. På den måde kan løgene holde sig længere tid.
Du kan i øvrigt sylte de almindelige hvide zittauerløg efter samme opskrift. Der er ikke meget forskel på smagen. Når du bruger løgene som pynt, for eksempel på en salat, ser det flot ud at bruge både røde og hvide løg.
Se også min opskrift på syltede løg med mynte, som du finder her.
Ingredients
- Ca 13 Rødløg (750 g når de er skrællet)
- 2 dl. sukker
- 2 dl. eddike
- 2 dl. vand
- 5 laurbærblade
- 5 peberkorn
- Atamon til skylning af glas
Instructions
- Fjern skrællen fra løgene og skær dem i små strimler.
- Lav et opkog af vand, eddike, sukker, laurbærblade og peberkorn.
- Fjern laurbærbladene og tilsæt løgene.
- Kog ca. 5 min. under omrøring. Løgene skal være bløde men stadig med bid i.
- Fyld løg og lage i atamonskyllede glas.
- Af hensyn til holdbarheden er det bedre at lave flere små glas end ét stort. Jeg plejer at bruge 2 glas, der hver kan rumme en halv liter.