Denne pistacietærte med jordbær fandt jeg på, da jeg var kommet til at købe lidt for mange pistacienødder.
Hos min lokale grønthandler kan man nemlig købe de lækreste pistacienødder, som jeg også bruger til at lave pistaciepesto og pistaciemælk af.
Brug friske eller frosne jordbær, alt efter, hvad du har mulighed for at skaffe.
Kagen er inspireret af min Jordbærtærte med marcipan og guf.
Hvis du vil tilføje flødebolleguf på toppen, kan du bruge opskriften på jordbærguf, som du finder ved at klikke her.
Ingredients
- Mørdej:
- 60 g smør
- 40 g flormelis
- 1 tsk vanillesukker
- ½ æg
- 130 g hvedemel
- En knivspids salt
- Fyld:
- 100 g usaltede pistacienødder uden skal
- 100 g sukker
- 50 g blødt smør
- 1½ æg
- 200-300 g jordbær
Instructions
- Start med at lave mørdejen:
- Ælt alle ingredienserne sammen og stil dejen på køl mindst ½ time.
- Imens dejen hviler i køleskabet laver du fyldet:
- Kør pistacienødderne til mel i en minihakker eller foodprocesser.
- Rør pistaciemel sammen med sukker og smør.
- Tilsæt æg og pisk massen luftig.
- Rengør jordbærene og skær dem i halve.
- Nu skal kagen samles:
- Spænd et stykke bagepapir hen over bunden på en springform, og smør formens sider.
- Rul dejen tyndt ud og beklæd formen, således at den er dækket med dej over hele bunden og et lille stykke op ad siderne.
- Fordel fyldet ovenpå tærtebunden.
- Fordel jordbærrene ovenpå fyldet som på fotoet.
- Bag tærten i forvarmet ovn på midterste ovnribbe, 20-30 min. ved 175 grader alm. ovnvarme.
- Tag tærten ud af ovnen og lad den køle helt af.
© 2024 Mette under månen